






Qimerlua 62, 3900 Nuuk
Fantastisk rækkehus i byen med udsigt og en helt særlig rumfornemmelse
Midt i Nuuk finder I dette skønne rækkehus på 133 m², som skiller sig ud med sin spændende indretning, høje lofter og masser af naturligt lys.
Boligens absolutte hjerte er køkken- og opholdsafdelingen, hvor køkkenet og stuen ligger forskudt med en halv etage. Det giver en naturlig opdeling af rummene, samtidig med at der er åbent imellem dem og en god sammenhæng på tværs. I stuen skaber den imponerende loftshøjde, de store vinduespartier og brændeovnen en fantastisk atmosfære – og herfra kan den flotte, åbne udsigt over byen og videre mod fjeldene virkelig nydes.
Det stilrene IKEA-køkken er fra 2023 og monteret af Asarnsu, som ligeledes har udført epoxy-køkkenbordpladen samt epoxy-gulvet i køkkenet. Resultatet er et moderne køkken med et personligt udtryk, som passer rigtig godt ind i boligens øvrige stil.
Boligen er indrettet i flere niveauer med gode værelser og masser af plads til familielivet. Det store badeværelse er indrettet med både bruseniche og badekar.
Udenfor får man terrasse med mulighed for at nyde både solen og udsigten, samtidig med at man bor inde i byen med kort afstand til hverdagens fornødenheder.
Qimerlua 62 er kort sagt en bolig, der skal opleves – masser af lys, højt til loftet, flot udsigt og en indretning med langt mere personlighed end den klassiske rækkehusbolig.
.png/lg)