






Nuussuattaap Aqq. 20, 3952 Ilulissat
Lys og indbydende villa med fantastisk udsigt i Ilulissat
Velkommen til en spændende og velindrettet villa i Ilulissat, opført i 2008 og med en attraktiv beliggenhed, hvorfra der er en flot udsigt over byen, fjorden og de karakteristiske isfjelde.
Boligen er på ca. 110 m² og byder på en god planløsning med entré, depotrum, to soveværelser, stort badeværelse samt et mindre vaskeri-/teknikrum. Husets naturlige samlingspunkt er det åbne køkken- og opholdsrum, hvor der er god loftshøjde og store vinduespartier, som giver et dejligt lysindfald og samtidig åbner boligen op mod udsigten.
Køkkenet fremstår lyst med hvide fronter, bordplader i mahogni og en stor sort SMEG-ovn. Der er nyere gulv i køkken/alrum og stue, og fra opholdsrummet er der direkte adgang til den store terrasse, som strækker sig langs huset. Også fra det ene soveværelse er der direkte udgang til terrassen.
Badeværelset er rummeligt og indrettet med både bruseniche og fritstående badekar på løvefødder. I entré og badeværelse er der klinkegulve med gulvvarme, mens den øvrige bolig opvarmes via radiatorer.
Boligen ligger højt i området, og særligt udsigten er værd at fremhæve. Her kan man følge lyset over fjorden og isen gennem året – og terrassen giver gode muligheder for at nyde omgivelserne og de lange sommeraftener.
Derudover er der tilbygget et udhus/depotrum på ca. 5 m2.
En bolig med masser af lys og en udsigt, der i høj grad er med til at sætte rammen om hjemmet.
.png/lg)