logo
image 01
image 02
image 03

Musaq 2, . 102, 3905 Nuussuaq

Familievenlig bolig med stort alrum og gennemtænkt planløsning i Qinngorput

Her får I en af de absolut mest gennemtænkte og familievenlige lejligheder i Qinngorput. Boligen er på hele 125 m² og byder på en rigtig god planløsning, hvor der er tænkt over både familiens fælles opholdsrum og muligheden for privatliv i hverdagen.

Lejligheden er indrettet med en separat forældreafdeling med eget badeværelse, mens boligens øvrige værelser er placeret i den modsatte ende og ligeledes har adgang til eget badeværelse. Mellem de to afdelinger ligger et praktisk bryggers, som samtidig fungerer som en naturlig opdeling af boligen.

Boligen indeholder i alt 3 gode soveværelser, men det er især det store og åbne opholdsrum, der imponerer. Her smelter køkken, spiseplads og stue sammen i ét stort alrum, der giver masser af luft og plads til familielivet. Det er boligens naturlige samlingspunkt med god plads til både hverdag, middage og gæster.

Har familien behov for et ekstra værelse, giver boligens størrelse og indretning desuden mulighed for at etablere et 4. soveværelse ved at inddrage en del af det store opholdsrum – uden at man dermed står tilbage med et lille alrum.

Boligen fremstår pæn og indbydende og har løbende fået flere opdateringer. I april 2025 blev der lagt nye gulve, boligen blev malet, og der blev monteret nye brusearmaturer i begge badeværelser. I december 2025 blev der desuden opsat flotte akustikpaneler på væggen omkring TV'et samt bagvæggen i spisestue, som tilfører et moderne og varmt udtryk til opholdsrummet.

Med to badeværelser, bryggers, 3 gode soveværelser, mulighed for et fjerde og ikke mindst det store fælles opholdsrum får man her en bolig, der passer særdeles godt til familielivet.

Dertil kommer gode praktiske opbevaringsmuligheder med masser af plads i depotrum.

En rummelig og særdeles velindrettet bolig i Qinngorput, hvor de 125 m² er udnyttet rigtig godt – og hvor især det store alrum, de separate afdelinger og de løbende forbedringer er med til at gøre boligen til noget særligt.

Økonomi
Pris
3.445.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.100 kr.
Ingo Lyberth Bisgaard
Partner
0

Ukavila ApS © 2025
- Ejendomsformidling i Grønland


CVR 45887707 | Nuuk, Grønland
Bygget på familie, tryghed & tillid.